Jeppe

Jeppe på 18 år med ADHD.

 

Jeppe har vanskeligheder, som mange med ADHD kan genkende. Men Jeppe kan også noget specielt.

Jeppe er nemlig i stand til at fortælle, hvorfor stimuleringen hjælper ham så meget, som den gør.

Hør Jeppe og hans mor fortælle om deres erfaringer med Refleksterapi.

 

Læs den korte opsummering her til højre, og se nedenunder interviews efter 2, 4 og 7 måneder.

 

Jeg håber medierne giver dem mulighed for, at fortælle deres historie - så langt flere børn og unge med "Særlige behov" får gavn af Refleksterapien.

Indtil da, håber jeg du vil hjælpe med at fortælle det videre.

 

Kort opsummering:

 

- Nyder behandlingerne meget.

- Efter 3-4 behandlinger kunne Jeppe mærke forandring.

- Blev gladere og hvilede mere i sig selv.

- Blevet betydeligt bedre til at huske.

- Falder hurtigt i søvn - også hvis han vågner en enkelt gang i løbet af natten.

- Klarer sine pligter – uden diskussioner.

- Kan blive i samtalerne, også når det bliver vanskeligt. - De oplever faktisk ikke længere, at Jeppe trækker sig og bliver ked af det.

- Kan nu lave ting sammen med søskende f.eks. snakke sammen eller se film – det har søskende lige skullet vænne sig til, for sådan har det aldrig været tidligere.

- Koncentrationen er markant forbedret.

- Rigtigt god social udvikling.

- Kan fastholde egne standpunkter – og samtidigt lytte til andre.

- Humørsvingninger oplever de faktisk slet ikke mere. Det sker meget meget sjældent. På en træls dag, kan de endda tale om det, og Jeppe kan blive i samtalen.

- Er lige startet på HG og kan koncentrere sig om undervisningen og fortælle hvad det er han har lært.

- Kan tale med nye mennesker og få rigtige venner, hvor man kan tale om alt muligt.

- Før stimuleringernne tog Jeppe 54 mg ADHD medicin. Ved opstarten blev det ændret til 36 mg. Nuværende dosering 18 mg – og september 2014 er sidste måned. Herefter er det planen at Jeppe ikke længere skal tage ADHD medicin.

Opdatering:

Jeppe tager som planlagt ikke længere ADHD medicin.

2 mdr. med Refleksterapi

Jeppe på 18 år.

 

De er kommet rigtigt godt i gang med behandlingerne. Jeppe bliver behandlet 4 gange om ugen. Det er en fornøjelse at give ham dem, for Jeppe slapper af og tager godt i mod. Først varmer de lige ansigtet op, og så går der ikke ret langt tid, før Jeppe trækker vejret dybere og snart sover i en dyb søvn.

Vi har set en rimelig hurtig effekt af behandlingerne ….. efter 3-4 gange. Jeppe fortalte selv, at han kunne mærke en forandring. Vi oplevede en gladere dreng som hvilede mere i sig selv – mere harmonisk.

I perioder hvor han før hen havde svært ved at tage i mod beskeder, så er han nu betydelig bedre til at huske.

Hvordan med nattesøvn?

Jeg sover meget godt – før i tiden har jeg sovet hele natten med musik. Nu sover jeg uden musik, og jeg sover rigtigt tungt. Førhen havde jeg svært ved at falde i søvn, vågnede flere gange og så var det svært at falde i søvn igen.

Nu falder Jeppe også hurtigt i søvn igen, hvis han vågner en enkelt gang i løbet af natten.

Hvordan med pligter i hjemmet?

Nu får Jeppe gjort tingene. Ryddet op på værelset og sætter ting på plads. Sådan var det ikke før. Jeppe har fundet et system, så det nu fungerer, og ingen diskussioner om pligter længere.

Jeppe er også blevet bedre til at formulere sig - øget ordforråd. Tidligere reagerede Jeppe ofte ved at vende ryggen til, og trak sig, i stedet for at ”blive i samtalen”. Det oplever de faktisk ikke længere, at Jeppe trækker sig og bliver ked af det. Her har de set forandring på bare 2 mdr. at Jeppe tager imod på en god måde.

Har det haft betydning i forholdet til søskende?

Ja, jeg har fået et andet forhold til min søster. Hun har nok opfattet mig anderledes før hen, end nu hvor jeg reagerer anderledes. Tidligere har jeg meget hurtigt reageret ved at blive irriteret, sur og vred. Nu snakker vi godt sammen, og ser film sammen. Det går faktisk rigtigt godt. Det er ting jeg ikke kunne før jeg fik behandlingerne.

Karoline(lillsesøsteren) har sagt at det var rigtigt rart at de kunne lave nogle ting sammen. Men det var samtidigt også lidt svært, fordi det aldrig har været sådan før. Rigtigt rar oplevelse, men også svært at vænne sig til det.

De oplever også at der er færre humørsvingninger.

Hvordan i forhold til at koncentrere sig og f.eks. læse bøger?

Ja, jeg er gået i gang med at læse en bog, som jeg faktisk er kommet rigtigt langt i. Før i tiden ville jeg have givet op efter ca. 20 sider. Denne har bog er jeg kommet ca. halvvejs i, og det er et meget stort fremskridt for mig.

For et par uger siden oplevede jeg noget, som jeg aldrig nogensinde har gjort før. Jeg læste inde i et tog. Det ville aldrig være sket før, hvor jeg i stedet ville have været opmærksomme på, hvad de andre i toget foretog sig. Det var noget forældrene blev meget overraskede over, for når de har rejst med Jeppe, har det altid været sådan, at Jeppe har haft hele opmærksomheden på de andre rejsende.

Jeppe er 18 år – så adskiller det der nu sker med Jeppe sig, fra før hen?

De må nok sige, at de ikke kan lade være med at tænke på, at det har virkeligt været op af bakke førhen. Jeppe har været på overarbejde i sin krop og i sit hoved. De tænker det må være en befrielse for Jeppe, at få så meget system og kontrol over sig selv, og bare mærke den her ro indvendig, som han ikke har mærket før hen, fordi der hele tiden har været så meget energi indvendig, som hele tiden har skullet i spil og i gang.

Det må være fantastisk for Jeppe og for mig rart at se et ungt menneske få lov til at mærke den her ro og få lidt mere kontrol over sine tanker og en nattesøvn, som han aldrig har fået før fordi der har været så meget uro i hans hoved.

Jeg kan kun sige at vi er meget overraskede og meget glade.

eppe har ADHD og vanskeligheder som mange med ADHD kan genkende. Men Jeppe kan også noget specielt. Jeppe er nemlig i stand til

Fakta og links

For yderligere information.

kontakt Jens Hvalsøe på JH@skanderborg-real.dk eller via sms til 26 62 75 44, så vender jeg hurtigst muligt tilbage.

 

Bliv inspireret og få meget mere at vide på:

 

www.centerforrefleksterapi.dk

 

www.temprana.org

Har dit barn

  • Ordblindhed
  • ADHD
  • Skole / indlærings vanskeligheder
  • Koncentrations besvær
  • Sociale tilpasningsvanskeligheder
  • Høre eller syns problemer
  • Sensitivitets problemer
  • Motoriske forstyrrelser
  • Hyperaktivitet
  • Psykisk eller følelsesmæssig ubalance.
  • Bulemi
  • Anoreksi
  • OCD
  • Lettere autisme

 

Refleksterapi er

  • Enkelt
  • Overskueligt
  • Hyggeligt samvær
  • Afslappende at modtage
  • Fantastisk effektiv

 

Flyer - klik her

 

Rapport - klik her

 

Temprana til handicappede

 

GDGNU er en hjemmeside, som er målrettet handicappede og Temprana behandlingerne.

 

Hvis du er blevet nysgerrig på, hvad Temprana udretter for handicappede, har du muligheden her på sitet. Du kan vælge fra menuen eller for eksempel

 

Gå til forsiden af GDGNU klik her

 

Interviews med forældre Klik her

4 mdr. med Refleksterapi

Jeppe på 18 år.

 

Det går fortsat rigtigt godt. Jeppe bliver behandlet 4 gange i ugen, og Jeppe nyder det forsat i fulde drag.

De synes ikke der har været de helt nye virkninger, men de ser en styrkelse af de ændringer og virkninger som de har set.

Et eksempel på en ændring i social sammenhæng vil Jeppe gerne fortælle. Hvis Jeppe står og snakker med en ven, og nogle andre kommer og afbryder dem. Så blev han ikke afbrudt og kunne fortsætte og afslutte samtalen. Det kunne han ikke førhen, så ville han være blevet afledt og begyndt at tale med de andre. Det var til en fest.

Jeppe har tidligere været meget påvirket af, hvad andre tænkte om ham og hvad Jeppe sagde.

Nu er jeg lidt ligeglad med hvad andre tænker om mig, og hvad de siger om det. Hvad jeg siger det er min mening – jeg bliver ikke rigtigt påvirket af andres mening, men jeg tager den selvfølgeligt til mig. Men har altid min egen mening. Tidligere gik Jeppe sin vej i sådan nogle situationer. Nu bliver han i samtalen, og lytter til hvad de andre siger.

Hvordan med aftaler og sådan noget?

Tidligere kunne Jeppe være vred i længere tid af gangen, hvis aftaler ikke blev overholdt.

For nogle uger siden, havde Jeppe en aftale med en god kammerat en formiddag kl. 9. Kammeraten ringer så og siger at det ikke bliver 9, men først 10.30. De spørger ind, for de kan mærke at noget går ham på. De får talt sammen om situationen. Efter en halv times tid, så var Jeppe sig selv igen – så var Jeppe igen den person som han har været de sidste par måneder. Førhen ville Jeppe have gået en hel dag og været vred ked af det og ekstremt irriteret. Og egentligt ikke tage i mod de løsningsforslag de kunne byde ind med. De oplever de nu, at Jeppe er hurtigere til at slippe den her irritation end førhen.

Hvordan med humørsvingningerne?

Førhen var det sådan at når Jeppe kom ned at trappen, så vidste man aldrig helt hvordan han havde det. Nogle gange kunne han komme ned og være som en tordensky, og så gå op til sig selv igen. Og så senere komme ned og være i fint humør. Og det kunne også være, hvis man kom til at sige nogle ting, som blev opfattet på en anderledes måde af Jeppe. Så kunne han slet ikke tage imod det man sagde. Det oplever de faktisk slet ikke mere. Det sker faktisk slet ikke mere, meget meget sjældent. På en træls dag, kan de endda tale om det, og Jeppe kan blive i samtalen. Det er en stor forskel.

Jeppe har været god til løbende at fortælle om hvad der sker. Det at Jeppe fortæller er noget nyt for dem. De har så skrevet ned i ”log-bogen”. Jeppe har været rigtigt god til at tage i mod behandlingerne og taget projektet godt til sig – og vise en stort ansvarlighed lige fra dag 1.

 

7 mdr. med Refleksterapi

Jeppe på 18 år.

 

Jeppe har fået behandlinger til og med juli måned. De har så efter Jeppes ønske holdt 1 mdr. behandlingspause i august – da Jeppe ønskede at se om han kunne mærke forandringer ved det.

De positive ændringer de har oplevet i de 7 måneder er ikke gået tilbage, der har ikke været nogen tilbagefald. Det er stadig meget positivt.

De er nu startet lige så stille op igen med behandlingerne. Dels fordi Jeppe synes det er rart, og samtidigt fordi de vil tage fat i behandler Anne-Dorte Wæver med henblik på justering. Det handler om, at der hvor Jeppe er nu i denne her proces. Så handler det om at kunne styrke problematikker Jeppe har haft det svært med f.eks. det indlærte.

Ovenstående skal ses i lyset af, at Jeppe for få uger siden er startet på en uddannelse.

Jeppe er startet på HG i Skanderborg. Det er meget spændende, og Jeppe kan faktisk komme hjem og fortælle, hvad det er han har lært. Det kunne Jeppe ikke på HF – dengang var det meget svært at redegøre for, hvad undervisningen havde bestået af.

Har du et styrket udgangspunkt, for at klare dig på denne uddannelse nu?

Ja, hver morgen når Jeppe står op, har han lyst til at tage af sted i skole, og lære tingene. Det ville Jeppe ikke før – Jeppe havde ikke mod på at tage af sted, men havde i stedet mest lyst til at blive hjemme.

Hvad med evnen, til at koncentrere sig i undervisningen – kan du klare dig bedre nu?

Ja – jeg hører efter hele timen. Nogle gange glipper det, men slet ikke som før. Det er ikke et på problem på samme niveau som før – nej overhovedet ikke 

Hvordan går det med at tale med de andre på den nye uddannelse?

Jeppe har altid været god til at tale med andre, men det var mere på den pjattende måde. Nu får jeg rigtige venner, som ikke kun laver sjov med en. Jeppe er blevet god til at tale med andre.

Det har fra starten været et ønske fra Jeppes side – at kunne nedbringe og eventuelt standse med ADHD medicin. Hvordan er det gået med det?

Inden opstarten tog Jeppe 54 mg. Det blev ændret til 36 mg ved opstarten af forsøget. Nu er doseringen 18 mg – som skal tages september måned 2014. Herefter er det planen, at Jeppe ikke skal tage mere ADHD medicin.

Hvordan har det været at, at deltage i pilotprojektet?

Jeppe synes det har været meget spændende, og fået meget ud af det, og rykket sig meget. Det er godt at det er blevet til noget – at kunne få lov til at være med.

Familien synes det har været rigtigt rigtigt godt at være med, de må sige at de er rigtigt glade for at de har fået muligheden for at være med.

De har gjort sig tanker om, hvis ikke de havde fået muligheden, hvor ville Jeppe så være i dag. Havde Jeppe overhovedet formået, at komme i gang med noget overhovedet. Hvordan ville tilværelsen så have set ud – det tænker de tit på. Det har virkeligt givet nogle redskaber til at komme videre med sit liv.

Jeppe tænker også på, hvad med når han engang flytter hjemmefra. Det er blevet lettere at tale om – her er der også en god udvikling i gang.

Refleksterapi - "Børn med specielle behov".

 

Lær at hjælpe dit barn på en let tilgængelig måde, ved hjælp af den helt naturlige, blide og meget effektive metode - Ansigts Refleksterapi.

 

17-9-2014 TV2 Go´ Aften Østjylland Klik her.

14-4-2014 TV2 kl. 19.30 - regionale nyheder (TV2 Østjylland) Klik her.

 

Avis artikler om Pilot Projektet i Århus Stiftstidende, Ugebladet og Lokalavisen Klik her

Joachim har været i TV2 nyhederne og Laura i TV2 Go´aften Østjylland

Joachim på 9 år.

 

Joachim er ordblind. I fritiden er han

rigtigt glad for at spille fodbold og håndbold.

Klik her for at se og høre mere.

Laura på 9 år.

 

Laura har svært ved at læse og ved at koncentrere sig. Klik her for at se og høre mere.